Afregning og betalingsformer
De fleste af vores kunder modtager fire a conto-regninger om året. Derudover sender vi en årsopgørelse.
Hvad dækker min a conto-regning?
For at give dig forudsigelighed omkring dit forbrug, fordeler vi dit årsforbrug ligeligt ud på det antal a conto-regninger, du modtager. Hvis dit årsforbrug eksempelvis er på 2.000 m3, og du modtager fire a conto-regninger om året, vil hver af dine a conto-rater dække 500 m3 gas.
Årsforbruget er fastsat på baggrund af dels dit hidtidige forbrug dels antal graddage i den enkelte måned.
Er du ny kunde
Som ny kunde vil din første a conto-rate bestå af forbruget fra du flyttede ind i boligen til og med det aktuelle kvartal. Denne rate udtrykker altså ikke en fjerdedel af dit skønnede årsforbrug, men vil oftest være noget højere, da den både indeholder kvartalsraten plus forbruget før dette kvartal. Særligt hvis du flytter ind i vinterhalvåret, hvor den største del af forbruget ligger, vil du kunne opleve en fhv. høj første rate. Først efter denne første rate kan vi fordele dit fremtidige forbrug ligeligt over årets fire a conto-rater.
Dette gælder både, når du flytter ind i en bolig, hvor der allerede er naturgas, og når du flytter ind i en nyopført bolig med naturgas som varmekilde.
Din aflæsning bestemmer årsopgørelsen
Du skal aflæse din måler én gang om året – hver den 31. marts. Ud fra den aflæsning laver vi din årsopgørelse. Du modtager helt automatisk et aflæsningskort fra dit distributionsselskab.
Hvis du logger ind under Selvbetjening, kan du følge dit forbrug og se dine årsaflæsninger for de seneste år.
Betalingsformer
Du kan vælge at betale dine naturgasregninger via Betalingsservice, via indbetalingskort eller over netbank.
Du kan med fordel tilmelde din regning til Betalingsservice via din bank eller netbank. Din regning bliver altid betalt til tiden, og du slipper for køen i banken - og for ærgerlige rykkere og gebyrer.
Betaler du via indbetalingskort eller netbank, skal du være opmærksom på, at der kan gå op til fem dage, fra du betaler, til vi modtager pengene.


