Måleraflæsning

Hvis du skal flytte eller har skiftet leverandør, skal du også aflæse din måler samt indtaste en række oplysninger - det kan du gøre her, nederst på denne side.

Ved flytning

Det er vigtigt, at du aflæser din måler den dag, du flytter ud eller ind. Det kan være en fordel at aflæse måleren sammen med den person, der skal bo i din bolig efter dig, eller som du overtager boligen efter.

Hvis du skifter naturgasleverandør

Når du skifter naturgasleverandør, modtager du et brev med en skønnet måleraflæsning. Hvis den ikke passer med den aflæsning, du selv laver, kan du ændre aflæsningen her.

Du skal indtaste fire ting:

  1. Dit kundenummer. Du finder det på din seneste afregning
  2. Dit målernummer. Nummeret står på din måler
  3. Skønnet aflæsning. Dette tal fremgår af brev fra din tidligere leverandør
  4. Ny aflæsning. Det tal, du selv har aflæst på måleren

Herefter skal du trykke på ”Send”.

 

Oplever du problemer med at sende din aflæsning, vil vi bede dig om at prøve igen. Lykkes det stadig ikke, beder vi dig sende en mail til vores kontaktcenter på info@ngf.dk med oplysninger om de fire punkter til aflæsningen.