Tilmelding
Sådan bliver du kunde, hvis du ikke har naturgas i forvejen:
- Undersøg om du bor i et område, hvor naturgas er muligt
- Kontakt en VVS-installatør og få et tilbud på installation af et naturgasfyr
- Udfyld anlægsaftale og søg om tilskud til gaskedel. Hent anlægsaftale
- Tegn en skitse, der viser, hvor dit regulatorskab skal sidde
- Indgå en aftale med Naturgas Fyn eller anden udbyder om levering af naturgas
Når vi har modtaget de nødvendige oplysninger fra dig og din VVS-installatør, sender vi dig en dato for etablering af en naturgasledning til din husstand.
Yderligere information:
Kontakt en VVS-installatør
Det er vigtigt, at du vælger en VVS-installatør, der er autoriseret til at arbejde med naturgas. Det kan være en god idé at bede om tilbud fra to-tre installatører. Her kan du se de VVS-installatører, vi samarbejder med.
Indgå en anlægsaftale
Bor du på Fyn, og ønsker du naturgas i et almindeligt parcelhus, kan du selv printe anlægsaftalen, udfylde den og sende den til Naturgas Fyn Distribution A/S. Du kan også give anlægsaftalen til din VVS-installatør, så ordner han resten.
Anlægsaftalen indeholder etablering af naturgasledning samt aftale om betaling af distribution og afgifter. Du kan læse mere om priser og betingelser på Naturgas Fyn Distributions hjemmeside. Bemærk, at Naturgas Fyn yder tilskud til naturgaskedler. Læs mere om ordningen
Send en skitse
Vi har brug for en skitse, der viser, hvor dit regulatorskab skal sidde. Der er nemlig en række krav til, hvor det må placeres. Vejledning kan hentes hos din VVS-installatør. Skitsen indsendes sammen med anlægsaftalen.
Indgå en aftale med en leverandør af naturgas
Du kan frit vælge din naturgasleverandør, og du skal selv sørge for at indgå en leveringsaftale. Du kan se priserne hos de forskellige leverandører på www.gasprisguiden.dk. Bor du på Fyn, og har du ikke selv har valgt en leverandør, giver vi dig automatisk Naturgas Fyn Forsyning A/S som naturgasleverandør.


