Finansiering
Opnå finansiering af din gasinstallation med op til 100.000 kr.
Vi tilbyder at finansiere nye naturgasinstallationer med op til 100.000 kr. Du kan låne til hele varmeinstallationen med tilknyttet rørarbejde og evt. radiatoranlæg samt etablering af stikledning.
Information om lånevilkår
Renten er variabel og tager udgangspunkt i CIBOR 3 måneder. Renten er pr. d.d. 6,016 % p.a. Vi har ingen gebyrer ved etablering og administration af lånet. Vi opkræver kun gebyrer i forbindelse med eventuelle rykkere for betaling og tilknyttede omkostninger ved inkasso.
Der kan ydes lån på fem eller 10 år. Ydelsen er fast i hele perioden, således at sidste afdrag vil bestå af restbeløbet. Ydelsen kan blive reguleret, hvis f.eks. renten stiger væsentligt. En kort ændring i løbetiden vil der ikke blive reguleret for. Ydelsen skal betales kvartalsvis. Hvis du låner 40.000 kr. over fem år, vil den kvartalsvise ydelse være 2.344 kr. Hvis du låner 40.000 kr. over 10 år, vil den kvartalsvise ydelse være 1.352 kr. Du kan dog til enhver tid, og gebyrfrit, indfri lånet – fuldt eller delvist.
Forudsætninger for at kunne få lån
For at kunne optage et lån til finansiering af din naturgasinstallation skal følgende krav være opfyldt:
- Du skal have tegnet en naturgasaftale med Naturgas Fyn
- Du skal være kreditværdig
- Du må ikke være registreret i RKI
- Du skal have indsendt nødvendig doumentation (se under Processen)
- Du skal tilmeldes PBS på både ydelse og gasafregning
Bemærk: Hvis du i låneperioden vælger en anden gasleverandør end Naturgas Fyn, skal lånet omgående indfries. Hvis du flytter, skal lånet indfries. Lånet kan evt. overdrages til den nye ejer, hvis denne er kreditværdig.
Processen
Du kan rekvirere lånedokument her eller ved at henvende dig til vores kontakcenter på e-mail-adressen info@ngf.dk eller telefonnummer 63 15 64 15. Herefter sender du følgende til Naturgas Fyn:
- Udfyldt lånedokument
- Kopi af tilbud på naturgasinstallationen fra din VVS-installatør
- Kopi af din naturgasaftale med Naturgas Fyn
- Kopi af din/jeres seneste årsopgørelse fra SKAT
- Kopi af din/jeres seneste lønseddel
Du kan forvente at høre fra os inden for 10 hverdage. Accepterer vi din ansøgning, sender vi dig herefter din kopi af låneaftalen samt øvrige relevante papirer. Du kan nu sætte din VVS-installatør i gang med at udføre arbejdet. Når installationen er udført, skal følgende sendes til os:
- Kopi af faktura fra VVS-installatøren
- Kopi af din accept på, at installationen er udført
Herefter udbetaler vi beløbet til din VVS-installatør, eller, hvis du allerede selv har betalt denne, direkte til dig. I sidstnævnte tilfælde skal vi blot have dokumentation for din indbetaling. En forudsætning for din udbetaling er, at du har tilmeldt både finansieringsydelsen og din gasregning til PBS.
Gældende rentesatser
6,25 % | Fra 1.1.2011 til 31.3.211 |
6,38 % | Fra 1.4.2011 til 30.6.2011 |
6,6525 % | Fra 1.7.2011 til 30.9.2011 |
6,4125 % | Fra 1.10.2011 til 31.12.2011 |
6,0425 % | Fra 1.1.2012 til 31.3.2012 |
6,016 % | Fra 1.4.2012 til 30.6.2012 |


